Hvad er Incoterms? En letforståelig guide til Incoterms 2020

Incoterms afgør, hvem der gør hvad, hvem der betaler for hvad, og ikke mindst præcis hvornår ansvaret for dit gods overgår fra sælger til køber.

Vælger man rigtigt, ved alle hvor de står. Vælger man forkert, opdager man først hullet når noget går tabt, og begge parter tror den anden havde dækket det.

Incoterms er et sæt standardiserede handelsbetingelser udgivet af Det Internationale Handelskammer (ICC). De bruges i både internationale og nationale købsaftaler og fastlægger tre ting:

• Levering. Hvor sælger skal levere godset, og hvornår leveringen anses for gennemført.
• Risiko. Det præcise tidspunkt hvor risikoen for tab eller skade overgår fra sælger til køber.
• Omkostninger. Hvem der betaler for transport, forsikring, eksport- og importformaliteter samt læsning og losning.

Den nuværende version er Incoterms 2020, som har været gældende siden 1. januar 2020. Tidligere versioner er ikke bortfaldet. Står der "Incoterms 2010" i din kontrakt, er det den version der gælder. Derfor bør kontrakter altid angive både regel og version, for eksempel "FCA København, Incoterms 2020".

Her opstår de fleste misforståelser. Incoterms er snævrere end folk tror. De fastlægger ikke følgende:

• Ejendomsret. Incoterms overfører risiko, ikke juridisk ejendomsret. Ejendomsretten overgår efter din købsaftale og den gældende lovgivning, ikke efter din Incoterm.
• Betalingsbetingelser. Hvornår og hvordan køber betaler er et selvstændigt aftaleforhold.
• Hvad der sker ved misligholdelse. Misligholdelsesbeføjelser og tvister afgøres efter kontrakten og gældende ret.
• Al forsikring. Kun CIF og CIP forpligter sælger til at tegne forsikring. Under alle øvrige regler er forsikring valgfri og en forretningsmæssig beslutning.

En Incoterm er én bestemmelse i en købsaftale. Den er ikke aftalen.

De 11 regler falder i to grupper, og at vælge fra den forkerte gruppe er en udbredt og dyr fejl.

Syv regler til alle transportformer, herunder vej, bane, luft, sø og multimodal: EXW, FCA, CPT, CIP, DAP, DPU, DDP.

Fire regler kun til sø- og indlandsvandvejstransport: FAS, FOB, CFR, CIF.

Sø-reglerne blev skrevet til bulk- og stykgods, der læsses over skibssiden. De anvendes hyppigt, og fejlagtigt, på containerforsendelser.

EXW lægger næsten alt over på køber, herunder eksporttoldbehandling i sælgers eget land, som en udenlandsk køber ofte ikke lovligt kan varetage. Til international handel er FCA som regel det bedre valg.

DPU er den eneste regel, der kræver at sælger aflæsser. Den erstattede den tidligere DAT (Delivered at Terminal) i 2020-revisionen og blev udvidet fra terminaler til ethvert angivet sted.

DDP lægger den største forpligtelse på sælger, herunder importtold og toldbehandling i købers land. Sælgere undervurderer ofte, hvad det indebærer.

Under CFR og CIF er der en opdeling, som mange overser: sælger betaler fragten til bestemmelseshavnen, men risikoen overgår i afskibningshavnen når godset er ombord. Sælger betaler altså for en rejse, hvor køber bærer risikoen.

Begge regler forpligter sælger til at forsikre, men på forskelligt niveau. Det blev ændret med Incoterms 2020.

• CIP kræver Institute Cargo Clauses (A) eller tilsvarende: alrisiko-dækning.
• CIF kræver kun Institute Cargo Clauses (C) eller tilsvarende: et begrænset sæt navngivne risici.

Køber du på CIF og forventer fuld dækning, får du det ikke automatisk. Aftal enten et højere niveau i kontrakten, eller tegn din egen forsikring.

Den absolut mest udbredte Incoterms-fejl er at bruge FOB, CFR eller CIF til containeriseret gods.

Disse regler overfører risikoen, når godset er læsset ombord på skibet. Men containere afleveres på en terminal flere dage forinden. Det efterlader et hul, ofte på flere dage, hvor godset er ude af sælgers hænder men fortsat på sælgers risiko, uden at nogen part reelt har ansvaret.

Til containere er de tilsvarende regler for alle transportformer det rigtige valg:

• I stedet for FOB, brug FCA
• I stedet for CFR, brug CPT
• I stedet for CIF, brug CIP

Der findes ingen regel, der er bedst i alle tilfælde. Det rigtige valg afhænger af fire spørgsmål:

1. Hvor meget kontrol vil du have? Mere kontrol betyder flere forpligtelser. En køber, der selv vil vælge fragtfører og rute, bør gå mod EXW eller FCA. En køber, der bare vil have godset leveret uden at være involveret, bør se på DAP eller DDP.
2. Who can legally handle toldbehandling at each end? Eksporttoldbehandling kræver normalt en etableret tilstedeværelse i eksportlandet, og importtoldbehandling i importlandet. Det udelukker EXW for mange internationale købere og DDP for mange sælgere.
3. Er godset containeriseret? Er svaret ja, så undgå de fire sø-regler.
4. Hvem er bedst stillet til at bære risikoen? Den part, der har de bedste fragtrater, den bedste forsikring og mest erfaring på ruten, er som regel den, der bør bære risikoen.

Angiv altid stedet præcist. "FCA København" er tvetydigt. "FCA Kirkebjerg Parkvej 9c, 2605 Brøndby, Incoterms 2020" er ikke.

Valg af Incoterm er en forretningsmæssig beslutning, og det er en beslutning din speditør bør være med i. Den rigtige regel afhænger af ruten, godset, hvem der kan toldbehandle i hver ende, og hvor risikoen giver bedst mening. Det er præcis det felt, en speditør bevæger sig i hver dag.

FORW arranges luft-, sø- og vejfragt til og fra Danmark og håndterer den tolddokumentation der følger godset. Med kontorer i Danmark, Sverige og Norge arbejder vi i hele Skandinavien og internationalt.

Forhandler du betingelser med en leverandør eller en kunde og vil have et klart svar på, hvilken Incoterm der reelt passer, så spørg os inden kontrakten underskrives frem for efter godset er afsendt.